Hola danais familios y amigos

 

Så hører i endelig fra os. Vi har været et par steder med meget dårlig internetforbindelse eller slet ingen... Denne mail bliver måske en anelse lang, men vi ved ikke helt hvad vi skal undlade, for der er sket så meget. I må skimme...

 

Vi landede i Mexico City efter en lidt lang, men ok flyvetur. Var meget trætte, men drak alligevel en Corona på tagterrassen på hostellet med Louise (til jer der ikke ved det, er det Kirstens veninde fra DK som også rejser på disse kanter for tiden) og hendes veninde Anita.

 

Efter en god nats søvn tog vi ud til pyramiderne Teotihuacán, som ligger en times tid fra Mexico City. Det var virkelig flot og imponerende. Den ene af pyramiderne er efter sigende den anden største i verden! Vi kæmpede os til toppen og der var en rigtig flot udsigt over hele pladsen derfra.

 

Den efterfølgende dag tog de andre tøser videre, og vi tog ud for at se arkitekten Luis Barragáns hus (mexicos svar på Arne Jacobsen). Vi blev guidet rundt af en mexicaner med sjov accent, som konstant sagde: pay attention to... Så det gjorde vi.

Frida Kahlo stod på programmet efter og også det var spændende at se, trods den manglende info på engelsk!

Vi har tullet rundt i byen og gloet, og det er en rigtig interessant by med masser af ting at tage sig til. Mexicanerne virker vildt søde og hjælpsomme (så til ældresagen: dont worry).

Sidste dag så vi Diego Riveras (Fridas mand) store vægmaleri, Cathedralen, Antropologimuseet, demonstrationer med bare patter (de er ikke så glade for deres præsident), samt Voladeores (indianere der hænger i en 20 meter høj stang, drejer rundt og spiller tromme, for at prise kalenderen - det ser fuldstændig sindsygt ud!).

 

Så gik turen videre til Oaxaca, hvor de andre tøser var, som ligger ca 6 timer fra Mexico City. En flot gammel ruinby, med rigtig god stemning. Vi tog på en tur i bjergene for at ride på heste. De var noget sløve i det, og efter 3 timers "vamos, vamos" og piskning i rumpen, tog vi noget ømme i bagen hjem til vores hostel igen. Dagen efter var vi også en smule trætte og ømme, men vi tog alligevel på tur med en sød taxamand ved navn Beto, til et vandfald (læs: uden vand!), ruiner og verdens andenstørste træ. Hvis man en dag skal holde stor juleaften, kan dette træ bruges, der skal nemlig 300 mennesker til at holde om det.

 

Nu kunne vi ikke længere holde os fra Magaritas og Salsa. De Mexicanske mænd er heldigvis ikke blege for at byde op til en svingom, hvilket resulterede i 4 meget svedige danske piger, der efter et par magaritas og Coronas, selv synes at de var ret gode til Salsa...

 

Vi havde dagen efter en opkastfremkaldende tur gennem bjergene fra Oaxaca til Putchutla, som vi ankom til kl. bæ og byen så derfor lidt skumlos ud. Kunne vælge mellem et værelse med rådden lugt, et med levende badeværelse og skjolder på både lagener og vægge, eller det sidste lidt dyrere, som vi valgte, hvor en tyk mexicaner bød på øller. Hmm, lad os komme væk tænkte vi, og det gjorde vi så om morgenen dagen efter. Der tog vi nemlig videre til Mazunte, for nu kunne vi ikke klare livet uden sol og hav længere. Dejlig strand, med meget store bølger, fantastisk udsigt fra værelset, men til gengæld helt mennesketomt. øv, men vi havde nogle hyggelige dage alligevel, med yatsy, terninger og kortspil om aftenen og solbadning om dagen. Tog på sejltur (hvor Louise kastede op i stænger) og svømmede med kæmpe store havskildpadder. Helt fantastisk - sorry ordvalget Ras, men det var det altså.

 

Nu er vi taget videre til Puerto Escondi(L)do og vi sidder her i 35 graders varme og må konstant tørre panden for sved. Men der er heldigvis ikke mange minutter til iskolde Coronaer, gangamole (sin cilantro = uden koriander, for det ord har vi lært på spansk!) og enchillados i lange baner (læs: vi har stadig ikke helt fundet ud af forskellen mellem chipichancas, quesidillos, borritos og hvad de ellers hedder, kun at vi allerede er trætte af majssmag og bønnemos, og glæder os til maden i Panama - hvad fanden spiser man der???) 

 

Vi håber at i alle sammen har det godt og ikke savner os alt for meget endnu, ha ha.

 

Mange knus og tanker fra søstrene Skov